lørdag den 21. september 2013

Nemme taskehanke

En god ide, til dem, der som jeg er vild med at lave tasker: Ideen er, at man kan bruge vfliselinebånd, det man bruger til at lave linninger på nederdele med, når man skal lave hanke til sine tasker.

Vliselinen stryges på stoffet i den længde man gerne vil have sin hank. Nu skal der kun foldes ind, i de markerede folder og sys stikninger i kanten.

Vil man gerne have lidt fylde på hanken, kan der lægges en strimmel mellemfoer ind, kun skal man huske at lave mellemforet ½ cm smallere end vliselinebåndets ene side.

Esther