Viser opslag med etiketten Quiltning. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Quiltning. Vis alle opslag

søndag den 14. oktober 2012

Quilteskole - løkker

Laila fra BaliQuilt har lavet en fremragende video om, hvordan man frihåndsquilter på symaskine.



Link til Lailas blog, hvor du kan finde mange andre spændende ting:
http://laila-mogensen.blogspot.dk/

Annelise

tirsdag den 9. oktober 2012

Materialevalg og håndquiltning

Kirsten E har skrevet et indlæg om, hvilke nåle og materialer til mellemfoer og bagside hun foretrækker, når et tæppe skal håndquiltes. En god vejledning til nybegyndere:

Hvis det skal være lidt tykt, vil jeg anbefale at du knudequilter det (prøv at google ‘Tied quilts’). Det er svært at håndquilte det pænt, hvis det er for tykt.

Mht. om det er svært at håndquilte: Det er som med alt andet: Man skal øve sig. En god hjælp er at vælge de rigtige materialer – lidt mere om dem herunder.

Et tip til en anden gang: Jeg er rigtig glad for at håndquilte (og i al beskedenhed er jeg også god til det). Når det gælder valg af materialer og mellemfoer, har jeg vist selv begået alle de fejl man kan.

Når jeg håndquilter vælger jeg en muslin (hvid eller ubleget) til bagside. Det er blødt og behageligt at arbejde i (og så er det ikke ret dyrt, og fås op til 270 cm bredt) – du bruger alt for mange kræfter, når du syr i indisk bomuld (tro mig, jeg har prøvet det.

Mellemforet må ikke være for tykt (ikke mere en 1/8″, ca. 3-4 mm). Det er lettest at arbejde i en god tynd polyesterkvalitet (jeg foretrækker Hobbs Thermore), du kan også bruge bomuld/polyester eller ren bomuld, men det er noget tungere. Uld er også OK, men det er tykkere.

Nu ved jeg ikke, hvilken type nål, du har brugt, men den må ikke være for lang, så kan man ikke styre den. Jeg bruger altid Roxannes nr. 11 betweens – de er superskarpe, og korte.

Jeg quilter i øvrigt altid i ramme – husk, at du ikke må spænde arbejdet for stramt op – hvis du lægger hånden midt i rammen (efter du har spændt arbejdet op) skal din hånd hvile på bordet under.

Og så det med at øve sig: Det tager tid, men prøv i første omgang at gøre stingene ensartede og lige, så skal de nok blive korte hen ad vejen.

Det var så lidt ‘guldkorn’ herfra.

Kirsten E

Hjemmelavede quilteskabeloner

Sakset fra et tidligere indlæg i gruppen:
Jeg hører til dem, der gerne laver tingene selv i stedet for at købe dem, og det gælder også quilteskabeloner.

Det motiv, jeg vil quilte, tegner jeg op eller fotokopierer. Herefter laminerer jeg det og skærer så tynde riller i hele mønsteret – enten med en dobbeltbladet hobbykniv eller jeg klipper med en spids silhouetsaks. Jeg lader et par millimeter stå med jævne mellemrum, så skabelonen stadig hænger sammen.

Derefter tegner jeg mønsteret over på stoffet med en blød blyant (B), så stregerne lige netop kan ses. Efter quiltningen kan det meste af stregen fjernes med et tekstilviskelæder.

Nemt og billigt!
Annelise

Jeg har brugt selvklæbende hyldefolie, (det gennemsigtige, der kan tegnes på med en permanent tuds, som kan købes hos farvehandleren), til motiver, som jeg har quiltet udenom, hjerter o.l. De kan bruges flere gange, indtil de ikke kan klæbe mere.
Esther

Mønsterquiltning på symaskine

Her er en rigtig smart metode at maskinquilte mønstre på (klippet og sammensat fra Kirstens indlæg):
Jeg har ikke brugt en stencil, men tegnet mønsteret over på gult papir fra ‘Golden Threads’ – det er vist det, Esther kalder rispapir.

Herefter har jeg lagt 16-18 stykker af det gule papir under min ‘skabelon’, og syet igennem alle lagene uden tråd i nålen. Så får jeg en masse stykker papir der er perforeret med sommerfugle (hvis det giver mening?). Derefter hæfter jeg papiret på min quilt med knappenåle og quilter efter ‘hullerne’.

Jeg har prøvet at markere mønsteret efter en stencil, men jeg synes, denne metode giver meget bedre resultater. Papiret er gennemsigtigt, og det er ret let at fjerne bagefter.

Du skal bruge lige så meget papir som du skal quilte – det svarer lidt til at sy på stamps, hvor du jo også har hele dit arbejde tegnet op. Derfor er det en fordel, at markere det med perforering, hvor man jo kan tage rigtig mange lag ad gangen.

Et andet tip, der kan være værd at overveje, når man sidder med store tæpper:
Man kan sy lige i sømmen mellem blokkene med usynlig tråd, inden man begynder at frihåndsquilte, så har man helt styr på at der ikke er noget der forskubber sig. Det har jeg selv haft stor gavn af (og det er heller ikke min idé, jeg har læst det i en bog af Karen K. Stone
Kirsten

Frihåndsquiltning på maskine

Du kan købe/lave skabeloner til at tegne mønsteret op efter, op så kan du quilte i linierne.

Hvis du vil sy på papir har Esther vist skrevet at man kan bruge rispapir, det skulle være let at få af (med lidt held svarer hun selv).

Når du maskinquilter skal du arbejde med trådspændingen. Prøv at starte med en meget løs trådspænding og stram den, indtil du har den spænding, der passer.

Og jeg syr normalt med stinglænge 3,5 – 4.

“Det anbefales også at bruge en såkaldt topstitch nål til at quilte med”.
Inge
Som Inge skriver, er det vigtigt, at du vælger den rigtige nål til dit arbejde. Der er mange faktorer, der spiller ind, valg af tråd, valg af mellemfoer og valg af undertråd.
Du kan finde en god vejledning til problemløsning her:
http://www.superiorthreads.com/media/docs/Troubleshooting%20Guide.pdf


og til valg af tråd her:
http://www.superiorthreads.com/media/docs/Thread_Selection_Guide.pdf
Kirsten

http://featheredfibers.wordpress.com/2008/01/06/how-to-quilt-freehand-feathers/

http://suegarman.blogspot.com/2008/08/feathers-galore.html
http://www.freemotionquilting.blogspot.com/

Håber på i kan bruge nogle af dem her
Rosane