tirsdag den 9. oktober 2012

At bruge imprægnering og decoupagelak

Jeg bruger imprægnering på mine dækkeservietter, så kan de sågar overleve rødvin!

Når jeg har vasket dækkeservietterne får de lige en omgang af den imprægnering jeg også bruger til mine sko, så holder de sig pæne længere og spild trænger ikke så let ind i stoffet.

Når jeg så synes de er blevet lidt nussede, er det bare i vaskemaskinen og så gentager jeg processen.
Det har reddet mere end en lys dækkeserviet!

Jeg har også brugt decoupagelak, men jeg giver først tasken/skålen bogbinderlim. Det får decoupagelakken til at holde bedre. Tingene bliver stivere men det er jo også meningen med det.

Når først det er tørt er der ingen problemer med at komme brød i en kurv, det er mindre giftigt end det lak der er på en brødbakke i træ.

Jeg har med fordel brugt det på stof med guld i, når det har været vasket et par gange er guldet jo væk og stoffet mindre kønt.

Gitte

Ingen kommentarer:

Send en kommentar