Viser opslag med etiketten Hjælpemidler. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Hjælpemidler. Vis alle opslag

mandag den 14. januar 2013

Hvilke synåle skal jeg bruge til håndsyning?

Kirsten har givet os denne vejledning i valget af synåle:

Jo højere nummer, jo tyndere nål. Det betyder, at en nr 9 er længere og tykkere end en str. 10. Str. 12 er den mindste. De meget tynde nåle er ikke så stærke, som dem, der er lidt tykkere, og bøjer lidt lettere. En nål må ikke knække - så er det en dårlig kvalitet (men den må gerne bøje)

Men det er ikke nok at se på nummeret, du skal også se på typen af nål:

Betweens er quiltenåle - de er korte og har et relativt stort øje
Sharps er almindelige nåle til håndsyning - de er lidt længere end betweens
Applikationsnåle har ikke noget nummer, men de ligger mellem str. 10 og 11 i tykkelse, og er en lille smule længere end Sharps. De har et 'langt' øje (som en broderinål), og derfor er de lette at tråde.

Jeg bruger selv applikationsnåle eller sharps str. 11 til håndsyning og betweens str. 11 til quiltning, altid fra Roxanne, som laver verdens bedste nåle.

Kirsten e

lørdag den 13. oktober 2012

Den tolvdelte farvecirkel

Hvis du er i tvivl om, hvordan farverne hænger sammen indbyrdes, så tag et kig på denne blog, hvor jeg fandt en rigtig fin beskrivelse af farvecirklen:


Læs mere her!

tirsdag den 9. oktober 2012

Slibning af skærehjul

Jeg fandt denne blog – Penny’s Hands, hvor Penny beskriver, hvordan hun med succes sliber sine skærehjul!

Om og hvordan det virker, ved jeg ikke, men det er da værd at prøve!

Annelise

Sådan samler du din quilt

Sådan samler du din quilt, hvis der ikke er ret meget plads:



Esther

At bruge imprægnering og decoupagelak

Jeg bruger imprægnering på mine dækkeservietter, så kan de sågar overleve rødvin!

Når jeg har vasket dækkeservietterne får de lige en omgang af den imprægnering jeg også bruger til mine sko, så holder de sig pæne længere og spild trænger ikke så let ind i stoffet.

Når jeg så synes de er blevet lidt nussede, er det bare i vaskemaskinen og så gentager jeg processen.
Det har reddet mere end en lys dækkeserviet!

Jeg har også brugt decoupagelak, men jeg giver først tasken/skålen bogbinderlim. Det får decoupagelakken til at holde bedre. Tingene bliver stivere men det er jo også meningen med det.

Når først det er tørt er der ingen problemer med at komme brød i en kurv, det er mindre giftigt end det lak der er på en brødbakke i træ.

Jeg har med fordel brugt det på stof med guld i, når det har været vasket et par gange er guldet jo væk og stoffet mindre kønt.

Gitte

Hjemmelavede quilteskabeloner

Sakset fra et tidligere indlæg i gruppen:
Jeg hører til dem, der gerne laver tingene selv i stedet for at købe dem, og det gælder også quilteskabeloner.

Det motiv, jeg vil quilte, tegner jeg op eller fotokopierer. Herefter laminerer jeg det og skærer så tynde riller i hele mønsteret – enten med en dobbeltbladet hobbykniv eller jeg klipper med en spids silhouetsaks. Jeg lader et par millimeter stå med jævne mellemrum, så skabelonen stadig hænger sammen.

Derefter tegner jeg mønsteret over på stoffet med en blød blyant (B), så stregerne lige netop kan ses. Efter quiltningen kan det meste af stregen fjernes med et tekstilviskelæder.

Nemt og billigt!
Annelise

Jeg har brugt selvklæbende hyldefolie, (det gennemsigtige, der kan tegnes på med en permanent tuds, som kan købes hos farvehandleren), til motiver, som jeg har quiltet udenom, hjerter o.l. De kan bruges flere gange, indtil de ikke kan klæbe mere.
Esther

Tittebånd med anoraksnor

Her kan du se hvordan jeg laver tittebånd med anoraksnor:



En flot måde at afslutte sine projekter på!

Hanne

Pap til skabeloner

Lige et tip til pap til skabeloner, når man syr i hånden “over pap”:

Man kan sagtens skære pap el. kraftigt papir, f.eks. 120 – 160 grams papir på samme måde, som når man skærer stof. Altså med et gammelt blad på sin rullekniv – det nye, som du bruger til at skære stof med, bliver sløvt, hvis du bruger det til papir. Jeg gemmer altid gamle hjul, når de bliver skiftet ud, så jeg kan sætte dem i rulleskæreren til brug for papir. Så lægger jeg det på skærepladen og bruger linealen på samme måde, som hvis det var stof. Altså skærer efter målene på skære-linealen.

Det er klart, at det er bedst, når det er firkanter, trekanter og rektangler, mere indviklede figurer tegner jeg først på papiret, eller i et pc-program og skriver det ud på kraftigt papir.

I det lange løb kan det godt betale sig at købe en pakke kraftigt papir i stedet for de grå ark patchworkpap.
Hanne

Skabelongenerator

På min vej gennem dagens blogsurfing fandt jeg denne skabelon-generator, hvor man kan printe skabeloner ud i nøjagtig den facon og størrelse, man ønsker.

Der er både 4-kanter, 3-kanter, sekskanter, ottekanter og mange flere.
http://incompetech.com/graphpaper/trianglehex.html

Annelise

Ordliste fra engelsk til dansk

Denne ordliste er spottet af Carina, der godt nok fandt den oversat fra engelsk til svensk – men nu er den oversat til dansk også – så hermed et godt værktøj til dem der ikke er så stærke i de engelske patchwork begreber og ord:

Align  / tilpasse
Allover pattern /  helmønster
Angle, angled /  Vinkelret
Assemble /  samle
Basic sewing supplies /  basis tilbehør
Baste /  ri
Batting / mellemvat-foer
Bead /  perle
Bias /  på skrå – diagonal
Bias tape /  skråbånd
Blindstitch /  blindsøm
Bobbin case / / spolekapsel – undertrådsspole
Bonding / lime lag sammen
Border /  bort
Buttonhole stitch /  knaphulssting
Calico /  småmønstret blomstret stof
Chain stitch / kædesting
Checks / Kontrol
Color wheel / farvecirkel
Connect /  forbinde
Contemporary quilts / Moderne tæpper
Contrast / Kontrast
Cotton batting /  Bomuldsvat
Coverlet /  tæppe
Create /  Skabe
Cross stitch /  Korssting
Cubical /  kubisk
Curved /  buede former
Cushions /puder
Cut /  skær
Cutting mat / skæreplade
Darning foot /  stoppefod
Decorative /  dekorativ
Depth /  dybde
Detergent / vaskemiddel
Diagonal set /  diagonale blokke
Difficult pattern / svært mønster
Dotted /  punkteret – prikket
Draft /  skitse-kladde
Draw /  tegne
Easy-to-follow /  let at følge
Edge / -kant
Embellish / udsmykning
Embroider /  brodere
Eraser / viskelæder
Estimate /  Prioritere
Evenfeed presser foot /  trykfod
Extend /  forlænge
Fabric requiring / stofforbrug
Fat eighth  / en ottendel af en meter – delt i 8 lige store stykker 22,5×55 cm
Fat quarter   / en fjerdedel af en meter – delt i 4 lige store stykker 45×55 cm
Filler /  fyldvat
Finger press /  finger pres
Finished blocksize / færdig blok størrelse
Fold /  fold
Foreground /  forstykke
Frame /  ramme
French knot /  fransk knude
Glue stick /  limstift
Grain /  trådretning
Grain lines /  trådlinie
Graph paper /  milimeterpapir
Grid /  gitter - tern
Handsewing skills /  håndsynings grad-sværhed
Handwork /  håndarbejde
Hoop / quilteramme
Imagination /  fantasi-forestilling
Implements /  redskaber
Impression /  indtryk
Inch  / tomme 2,54 cm
Included /  inkluderet
Intricate /  indviklede
Iron /  strygejern
Ironing / stryge
Ironing board / strygebræt
Jelly Roll / stof roulade med stofstrimler på 2,5 inch
Join /  sætte sammen-følge
Juvenile quilts/ barnetæppe
Kit /  færdig materialepakke-stofkit
Lace /  blonde
Large-scaled /  stormønstret
Layering /  ligge i lag-lagvis
Light box / lyskasse
Lining /  foer
Loop /  maske
Machine needles /  symaskinnål
Machine sewing skills /  symaskine færdigheder
Masking tape / Malertape
Measure / måle
Measuring tape /  målebånd
Memory quilts /  mindetæpper
Miniature quilts / miniatyre tæpper
Miterd corner /  45 graders hjørne
Mourning quilts / mindequilts
Needles /  nåle
Notions // sytilbehør
Outline stitch /  kantstik søm
Overcasting stitch / kastesting
Patch /  stoflap-stykke
Pattern piece /  mønster del
Pattern shape /  mønster form
Perpendicular /  vinkelret
Piece / stykke
Piecing /  tilskære
Piecing stitch /  sammensyning
Pillow /  pude
Pin /  knappenål
Pin basting  / sætte quilts sammen med nålepistol
Pincushion /  nålepude
Pinning /  at tråde
Potholder /  grydelap
Preparation /  forberedelse
Press /  press
Reinforce /  forstærke
Repeat /  gentag
Require /  kræve
Reversed /  spejlvendt
Ribbon /  bånd
Right side /  retside
Rince / / skylle
Rotary cutter /  rulleskærer
Rotary cutter quilts /  rulleskåret tæpper
Row /  række
Ruler / lineal
Running stitch / forsting
Safety pin /  sikkerhedsnål
Safety pin basting /  sætte quilts sammen med sikkerhedsnåle
Sash /  mellembort-stolper
Sashing square /  stolpefirkant
Sashing strip /  stolpe
Satin stitch / satinsøm
Scissors /  saks
Scrap quilt /  restetæppe
Seam /  søm
Seam allowance /  sømrum
Seam ripper / opsprætter
Selvages /  ægkanter
Sewing basket / sykurv
Sewing machine /  symaskine
Sewing order /  synings rækkefølge
Shadow quilting /  skyggequiltning
Shape /  form
Sharp /  skarp
Shrinkage / krympe
Silver drawing pencil /  sølvblyant
Skill /  dygtighed
Slip stitch / stafersting
Small-scaled /  småmønstret
Spare blades /  Reserveblad til rulleskærer
Spool /  spole
Square /  kvadrat
Step-by-step  / trin for trin
Stipple quilting / baggrundsquilt for udfylning
Stitch / sting
Stitch lenght / stinglængde
Stitches per inch / sting per tomme
Story quilt /  fortæller quilt
Striped /stribet
Stuffing / Stoppning / stopning
Supplies /  tilbehør
Synthetic batting /  syntestisk vat
Tangle /  sammenfiltret
Tearing fabric /  revet stof
Thread tension / trådspænding
Thimble /  fingerbøl
Thread / tråd
Thread baste /  ri lag sammen
Thread color /  trådfarve
Tone /  nuance
Throat plate / stingplade
Tracing paper / kalkerpapir – transfer
Traditional quilt / traditionel quilt
Transfer /  kopiere-overfører
Transparent / gennemsigtig
Trapunto /  en særlig quilteteknik
Two-block quilt /  2 blok quilt
Two-sided quilt /  vendbar quilt
Two-strand /  to trådet
Tying /  snorequilt
Walking foot / overtransportør
Velvet /  fløjl
Vertical /  vandret
Whipstitch /  kastesting
Wool / uld
Wool batting / uldvat
1Yard / ca 90 cm
Yard good / metervare
Yardage / stofforbrug
Zig- zag stitch / zigzag sting
Zipper /  lynlås
Zipper foot / lynlåsfod

Sy buede former uden brug af knappenåle

Den korte version er: Man skal ikke tænke på det som en bue, men som meget små lige stykker. Så man starter med at lægge stofferne oven på hinanden, så sømrummet følges (bare et kort stykke). Så syr man det, man kan, og når sømrummet går for meget hver sin vej, stopper man med nålen nede og justere de to stoflag, så sømrummet følge igen – her syr man så til de ikke følges mere.

Man skal trække lidt i det ene lag, det er faktisk ret let, når man har ‘fået det i fingrene’, men det er altså rigtig svært at beskrive.

Mht. pincetten: Jeg har fundet ud af, at sådan en er næsten lige så uundværlig som en rulleskærer – den er utrolig god til at holde spidser sammen (ikke kun ved buede former), til lige at skubbe lidt stof helt ind under trykfoden osv. Så det kan i den grad anbefales at anskaffe en god lang, spids pincet (der ligner dem de bruger hos tandlægen, ikke dem vi bruger til at plukke øjenbryn med)
Kirsten


Fandt denne video der viser både hvordan man skærer stofferne fra en FQ på en roterende Olfa måtte og dernæst syr en blok sammen uden brug af nåle.

http://www.youtube.com/watch?v=SOhzcAznt2s

Helle

Den video var spændende – håber den kommer på vores side med ideer og hjælp til PW.
Jeg har startet et tæppe – eller et projekt – udfra Alicia Merridts teknik. Se disse link, som jeg har sendt før:

http://www.youtube.com/watch?v=EuTAyEGCxEs&feature=related

Der er 3 videoer som kan findes på denne side. Her bruger hun ingen lineal.
Karen
Se også dette indlæg om Drunkards Path

Print mønstre og skabeloner direkte på stof

En genial ide, at printe sekskanter over på bagsiden af stoffet, hvor der er strøget frysepapir på forsiden, så det kan gå gennem printeren. Se hvordan her:

http://sandraleichner.com/wordpress/

Ideen er især god, hvis man syr på amerikansk.

Blækket løber ingen steder, for jeg har printet broderimønstre over på stof og de har fået vand, så det fungere fint.

Det eneste problem jeg løb ind i, var at det gik fast i printere et par gange, fordi det faktisk er for tykt.
Printeren skal håndfodres og det skal ligge meget præcist, samt kanterne være skarpe, der må ikke være stof, der hænger udenfor frysepapiret. Det skal være en blækprinter.
Esther

Uden i øvrigt at have forstand på det med at printe på stof vil jeg lige indskyde at nogle printere kan indstilles til at køre med fotopapir hvilket skulle forebygge problemer med at papir sætter sig fast fordi det er for tykt.

Carina

Markering på stof

Når der skal tegnes på stofferne, når quiltemønstre skal overføres, sticherymønstre eller når der skal tegnes et taskemønster på stoffet, så gives der her noget gode tips til hvilke redskaber der er bedst at bruge.

Hvilke farver er dit stof – lyst, mellem eller mørkt?

Til almindelige lyse bomuldsstoffer er en helt almindelig blyant (HB) rigtig fin, den giver den streg, du har brug for. Til mellem nuancer bruger jeg en hvid blyant, og til de helt mørke bruger jeg en sølvgrå. Der findes andre metoder: fx kridt på spray eller i pulverform, men det er mest velegnet til større arbejder.

Vær opmærksom på, at du ikke skal tegne meget kraftigt op, så kan det være svært at stregerne væk, så det er en fordel at have en tynd streg, der kun lige er kraftig nok til at ses.

Jeg tegner heller ikke hele mit quiltemønster op på en gang – det ‘forsvinder’ nemlig, mens der arbejdes med det.

Er stoffet løst eller tæt vævet? Det kan være svært at tegne fornuftigt op på løstvævede stoffer. (her hjælper det at stabilisere løstvævede stoffer med tynd vlieseline bagpå).
Kirsten

Rosa, lyseblå og hvid virker nok bedst, hvis det er på mørkt stof.

Jeg tegner som regel om med en pencil – Det gør Charlotte Yde, så det kan jeg også :-)


Jeg har også – ved enkle mønstre – brugt min kalk-læbestift (for øvrigt mit bedste værktøj inden for syning)
- og en teknik, jeg også ind-imellem bruger er at tegne mønstrene på frysepapir og så quilte omkring – frysepapiret kan tages af og bruges ret mange gange.

Malertape kan bruges, hvis man skal quilte lige linier
Liselotte

Man skal være opmærksom på de blå textil markeringspenne. Mange af dem kan godt fjernes med vand, men det skal helst være inden for 24 timer, ellers sidder det altså godt fast, er min erfaring.

Jeg brugte det engang til stitchery men ikke mere…har erfaret, at en tynd spids blyant som Kirsten forslår længere op i indlægget, er det absolutte bedste valg. I hvertfald til at tegne stitchery op med.
Helle

Lyskasse

Sådan en kan laves med simple midler:

LYSKASSE
1 vinkasse til 3 flasker
1 lille lysamatur til ca. 100 kr.
Ledning ca. 1-3 meter
Plexiglas (fås hos byggemarkeder)
Evt. lidt hvid maling (ikke nødvendigt)

Brugsanvisning:

Fjern det lille forstykke (sidder let limet i en rille).
Mal evt. kassen hvid indvendig.
Monter ledningen på armaturet. Sæt evt. en afbryder på ledningen.
Lav lufthuller rundt i siderne (af hensyn til varmen).
Monter armaturet på den lange side – lav et lille hak så ledningen kan føres ud.
Skær plexiglasset i mål og skub det ind i rillen.
Jeg bruger også lyskassen til at tegne quiltemønstre op på.
Annelise

Quilteskabeloner

Jeg hører til dem, der gerne laver tingene selv i stedet for at købe dem, og det gælder også quilteskabeloner.
Det motiv, jeg vil quilte, tegner jeg op eller fotokopierer. Herefter laminerer jeg det og skærer så tynde riller i hele mønsteret – enten med en dobbeltbladet hobbykniv eller jeg klipper med en spids silhuetsaks. Jeg lader et par millimeter stå med jævne mellemrum, så skabelonen stadig hænger sammen.

Derefter tegner jeg mønteret over på stoffet med en blød blyant (B), så stregerne lige netop kan ses. Efter quiltningen kan det meste af stregen fjernes med et tekstilviskelæder.Nemt og billigt!
Annelise


Jeg har brugt selvklæbende hyldefolie, (det gennemsigtige, der kan tegnes på med en permanent tuds, som kan købes hos farvehandleren), til motiver, som jeg har quiltet udenom, Hjerter o.l. De kan bruges flere gange, indtil de ikke kan klæbe mere.
Esther