tirsdag den 9. oktober 2012

Hjemmelavede quilteskabeloner

Sakset fra et tidligere indlæg i gruppen:
Jeg hører til dem, der gerne laver tingene selv i stedet for at købe dem, og det gælder også quilteskabeloner.

Det motiv, jeg vil quilte, tegner jeg op eller fotokopierer. Herefter laminerer jeg det og skærer så tynde riller i hele mønsteret – enten med en dobbeltbladet hobbykniv eller jeg klipper med en spids silhouetsaks. Jeg lader et par millimeter stå med jævne mellemrum, så skabelonen stadig hænger sammen.

Derefter tegner jeg mønsteret over på stoffet med en blød blyant (B), så stregerne lige netop kan ses. Efter quiltningen kan det meste af stregen fjernes med et tekstilviskelæder.

Nemt og billigt!
Annelise

Jeg har brugt selvklæbende hyldefolie, (det gennemsigtige, der kan tegnes på med en permanent tuds, som kan købes hos farvehandleren), til motiver, som jeg har quiltet udenom, hjerter o.l. De kan bruges flere gange, indtil de ikke kan klæbe mere.
Esther

Ingen kommentarer:

Send en kommentar