tirsdag den 9. oktober 2012

Hvordan indsætter jeg fotos i et indlæg i Patchworkgruppen?

Helle har lavet denne glimrende beskrivelse, hvordan man indsætter fotos direkte i et indlæg:

Jeg har lavet denne fotovejledning for dem der gerne vil have hjælp til at vide hvordan man sætter billeder ind – altså hvordan man kopiere fra fotomappen og isætter den i indlægget.

Jeg bruger med fordel 2 browservinduer, eet hvor jeg er i gang med indlægget og et andet vindue hvor jeg har åbnet mappen i 24 – patchworkgruppen.



Når du er inde i din fotomappe – og har en oversigt over dine fotos som du selv har lagt ind, så skal du først klikke på det foto som du ønsker at kopiere.

Det vil nu poppe op i et stort billede:



Det er dette billede som du skal kopiere….højreklik nu med musen og vælg KOPIER (der står copy hos mig, da jeg har en engelsksproget browser).

Klik blot det store billede væk igen og vend tilbage til det indlæg du er i gang med at skrive.
Nu skal det billede som du lige har valgt at kopiere isættes i indlægget og det sker sådan her:

Højreklik igen med musen i indlægget og vælg nu INDSÆT (der står paste hos mig)



Nu sidder dit foto der og det skal blot justeres, for billedet er nu alt for stort.

Klik på billedet 1 gang og der fremtræder firkanter  i hjørnerne og i hver midte på det lange led. Disse kan du trække i ved hjælp af musen.

Start i det nederste højre hjørne med at trække indad mod venstre og så føres musen halvt op – uden at slippe i firkanten…. juster evt frem og tilbage til du får alle firkanterne til at kigge inden for indlæggets ramme.



Du kan gentage proceduren mange gange med kopi og indsæt.

Med henhold til billedstørrelsen vil jeg bede om, at man gør billedet mindre (max. 100kb) inden upload til fotomappen. Så fylder det ikke så meget i din egen fotomappe eller i vores fælles fotoalbum, afhængig af, hvor du vælger at placere dine fotos.
Annelise

Ingen kommentarer:

Send en kommentar