tirsdag den 9. oktober 2012

Markering på stof

Når der skal tegnes på stofferne, når quiltemønstre skal overføres, sticherymønstre eller når der skal tegnes et taskemønster på stoffet, så gives der her noget gode tips til hvilke redskaber der er bedst at bruge.

Hvilke farver er dit stof – lyst, mellem eller mørkt?

Til almindelige lyse bomuldsstoffer er en helt almindelig blyant (HB) rigtig fin, den giver den streg, du har brug for. Til mellem nuancer bruger jeg en hvid blyant, og til de helt mørke bruger jeg en sølvgrå. Der findes andre metoder: fx kridt på spray eller i pulverform, men det er mest velegnet til større arbejder.

Vær opmærksom på, at du ikke skal tegne meget kraftigt op, så kan det være svært at stregerne væk, så det er en fordel at have en tynd streg, der kun lige er kraftig nok til at ses.

Jeg tegner heller ikke hele mit quiltemønster op på en gang – det ‘forsvinder’ nemlig, mens der arbejdes med det.

Er stoffet løst eller tæt vævet? Det kan være svært at tegne fornuftigt op på løstvævede stoffer. (her hjælper det at stabilisere løstvævede stoffer med tynd vlieseline bagpå).
Kirsten

Rosa, lyseblå og hvid virker nok bedst, hvis det er på mørkt stof.

Jeg tegner som regel om med en pencil – Det gør Charlotte Yde, så det kan jeg også :-)


Jeg har også – ved enkle mønstre – brugt min kalk-læbestift (for øvrigt mit bedste værktøj inden for syning)
- og en teknik, jeg også ind-imellem bruger er at tegne mønstrene på frysepapir og så quilte omkring – frysepapiret kan tages af og bruges ret mange gange.

Malertape kan bruges, hvis man skal quilte lige linier
Liselotte

Man skal være opmærksom på de blå textil markeringspenne. Mange af dem kan godt fjernes med vand, men det skal helst være inden for 24 timer, ellers sidder det altså godt fast, er min erfaring.

Jeg brugte det engang til stitchery men ikke mere…har erfaret, at en tynd spids blyant som Kirsten forslår længere op i indlægget, er det absolutte bedste valg. I hvertfald til at tegne stitchery op med.
Helle

Ingen kommentarer:

Send en kommentar